Eurovision Song Contest 1956

Eurovision Song Contest 1956
Finale 24. maj 1956
Værter Lohengrin Filipello
Sendevært SSR
Sted Teatro Kursaal, Lugano, Schweiz
Vindersang  Schweiz
"Refrain"
Stemmesystem
Alle deltagerlande sendte 2 jurymedlemmer til Lugano i Schweiz, undtagen Luxembourg, der lod den schweiziske jury stemme på deres vegne.
Antal sange 14
Debuterende lande  Belgien
 Frankrig
 Tyskland
 Italien
 Luxembourg
 Holland
 Schweiz
Pauseindslag
Les Joyeux Rossignols[1]
Eurovision Song Contest
        1957

Eurovision Song Contest 1956 var den første udgave Eurovision Song Contest og blev afholdt den 24. maj 1956 i Lugano i Schweiz med Lohengrin Filipello som vært. Konkurrencen blev vundet af Schweiz med sangen "Refrain", sunget af Lys Assia.[1]

Syv lande deltog, men i modsætningen til de efterfølgende år deltog hvert land med to sange, så der blev fremført 14 sange i alt. Østrig, Danmark og Storbritannien ville gerne have deltaget, men tilmeldingen kom for sent.[1] Showet var primært tænkt som en radiokonkurrence, men der var kameraer i studiet. Det var blevet stærkt anbefalet, at hvert land holdt en national konkurrence, for at finde sangene til den store europæiske konkurrence.[1] Kun solister var tilladt i 1956, året efter tillod man duoer.[2] Endelig var der i 1956 ingen regler for, hvor lange sangene måtte være. I 1957 satte man en grænse på 3½ minut.[3]

Afstemningen foregik ved, at hvert land sendte to jurymedlemmer til Lugano, som hver især skulle stemme på deres favoritsang. I modsætning til de efterfølgende år var det tilladt at stemme på bidragene fra ens eget land. I Luxembourg var man imidlertid ude af stand til at sende jurymedlemmer til Lugano, så EBU lod to schweizere afgive de luxembourgske point i stedet. Resultatet af afstemningen er aldrig blevet offentliggjort; det blev blot bekendtgjort, at Lys Assia havde vundet med "Refrain".[1]

Der er ikke overleveret nogen videooptagelse af hele showet, men lydsiden findes stadig bevaret.

  1. ^ a b c d e Info om ESC 1956 på Eurovision.tv Arkiveret 13. september 2016 hos Wayback Machine. Hentet 22. januar 2014
  2. ^ Info om ESC 1957 på Eurovision.tv Arkiveret 13. september 2016 hos Wayback Machine. Hentet 23. januar 2014.
  3. ^ O'Connor, 2005: s. 9

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy